Om vinteren er det nemmere at holde varmen, når du klæder dig i lag. Hos Jysk Firmatøj anbefaler vi, at du enten klæder dig i to eller tre lag for at holde på varmen på de koldeste vinterdage. Du kan opbygge dine lag af forskellige typer tøj – i denne artikel har vi fokus på isolerende og behagelige termotøj.
Både termotøj og termoundertøj har gode isolerende og svedtransportende egenskaber, hvilket er med til at holde dig varm og tør. Men selvom begreberne ligger op ad hinanden, er der tale om vidt forskellige fordele og funktioner. Termoundertøj er ultra tyndt og isolerende og skal bæres som det inderste lag.
Termotøj er tykkere, mere luftigt og egner sig perfekt som mellemlag eller det yderste lag. Selvom termotøj er tykkere er det stadig let, fleksibelt og hæmmer ikke dine bevægelser. Det hjælper dig med at holde varmen ved hjælp af termoeffekten, der udnytter din egen kropsvarme og holder den tæt ind til kroppen.
Du kan enten vælge imellem de to typer eller bære begge dele under dit arbejdstøj i de koldeste perioder. Hvis du arbejder inde i en kold hal eller udenfor i overgangsmånederne, kan du sagtens nøjes med at bruge en termojakke eller termovest som det yderste lag. Vær dog opmærksom på, at det kun er noget termotøj, der er vandafvisende.
Termotøj er ofte lavet i en unisex pasform men kommer også i varianter, der enten er designet til mænd eller kvinder. Uanset om du er landmand, slagter, håndværker, lagermedarbejder eller noget helt femte, er en varm arbejdsbeklædning altafgørende for din komfort og effektivitet. Når du klæder dig i lag, holder du den varme tæt, du i forvejen generer.
Nogle mennesker holder bedre på varmen bedre end andre og derfor vil en kombination af termotøj og termoundertøj i nogle tilfælde blive for varmt. Hvis du er en af de varme mennesker, kan du vælge kun at iføre dig den ene type termo under dit arbejdstøj. Din arbejdspåklædning kan f.eks. se således ud:
Løsning 1 - Ideel indendørs eller i overgangsmånederne:
1. Termoundertøj
2. Termojakke og termobukser
Løsning 2 - Ideel udendørs om vinteren:
1. Termojakke og termobukser
2. Arbejdsbukser og vinterjakke
Løsning 3 - Ideel udendørs i den koldeste tid:
1. Termoundertøj
2. Termobukser og termojakke
3. Arbejdsbukser og vinterjakke
Tip:
Du kan også skifte arbejdsbukserne ud med overtræksbukser eller regnbukser, hvis du arbejder udendørs i vinteren. Eller helgardere dig med en kedeldragt eller termokedeldragt, som kan give dig et fuldstændig vind- og vandtæt ydre.
> Læs også: Vinter arbejdstøj – Klæd dig efter lag-på-lag metoden
Du kan vælge imellem tyndere termojakker med en let isolering og tykkere termojakker, der er velegnet til vinterbrug. Brug termojakken yderst eller under din vinterjakke for en effektiv isolerende og varmende effekt.
Termobukser er lette, behagelige og sørger for, at du kan holde varmen ude i vintermånederne eller inde i kolde miljøer. Du kan bruge termobukser, som det yderste lag eller som et isolerende mellemlag under dine arbejdsbukser.
Termovesten giver dig masser af bevægelighed og holder samtidig overkroppen varm. En termovest er perfekt til dig, der synes at termojakken er for varm. Du kan også bruge termovesten til forår og efterår udover din arbejdstrøje for at holde dig lun.
Her på shoppen finder du et stort udvalg af todelt termoundertøj. Du kan vælge i mellem termo t-shirts med korte eller lange ærmer og flere forskellige bukser. Køb sætvis eller sammensæt dit eget favorit sæt.