Med en løbejakke er du godt klædt på til at holde varmen på din løbetur, samtidig med at du holder vinden ude. En løbejakke kan have mange praktiske funktioner, og her på siden finder du lækre løbejakker til hele familien!
Find din næste løbejakke | Løbejakke herre | Løbejakke dame | Bliv set i mørket | Vindjakke til løb | Vinter løbejakke
For at kunne nyde løbeture i naturen året rundt, er det nødvendigt med lidt varierende påklædning, da det desværre er for koldt til at løbe i t-shirt året rundt i Danmark. Her kan en let løbejakke være løsningen, så du kan begive dig ud på løbeture eller motionere udendørs, uanset hvordan vejret arter sig. Vi har løbejakker både til kvinder, mænd og børn fra nogle af de bedste mærker på markedet!
En løbejakke er typisk en smule tætsiddende i modellen, så den ikke flagrer og giver ekstra vindmodstand. På det punkt er herremodellerne og unisexmodellerne rimeligt ens, da de er lige i pasformen og brede nok over skuldrene til at de kan passe til et væld af forskellige kropstyper.
Løbejakkerne til herrer har ofte en lynlås foran, så du let kan få jakken af og på alt efter behov, og ikke skal fumle med at trække jakken over hovedet. Dette er dog også ofte tilfældet for kvindemodellerne, da mange løbejakker findes både i en herre/unisex-model og en kvinde model.
Selvom du kan finde rigtig mange skønne unisex løbejakker her på siden, kan det være skønt med en løbejakke, der er særligt designet til kvinder. Dette betyder som oftest, at jakken er syet mere i facon, så den fremhæver taljen og den kvindelige figur. En dame løbejakke kan også være smallere over skuldrene, så du ikke kommer til at svømme i overskydende stof.
Du skal dog ikke være bange for, at der er gået på kompromis med funktionaliteten, for dame løbejakkerne har også praktiske lommer, bløde sømme og refleksdetaljer.
Hvis du holder af at løbe om aftenen eller i meget trafikerede områder, ved du sikkert, hvor vigtigt det er at være tydeligt oplyst og markeret. Du kan sikre dig, at du er tydelig ved at iføre dig reflekser, lys og klare farver såsom neon gul eller orange. Flere af jakkerne her på siden har lyse farver såsom safety gul og safety orange, og hvis du bærer jakkerne som det yderste lag, bliver din overkrop tydelig selv i tæt befærdede steder.
Fra Nyxx kan du få smarte løbejakker, der er mørke i farverne, men som har klare lynlåse i stærke farver. Disse jakker fås med gule, lyserøde og orange lynlåse og sømme langs kroppen og ærmerne.
Derudover har vi samlet al vores udstyr med reflekser i kategorien refleksudstyr, hvor du finder huer og halsedisser med reflekser.
En afgørende funktion at dit tøj, når du er på løbetur i det danske landskab er, at tøjet beskytter dig mod vinden. Du kan lynhurtigt blive kølet meget ned af vinden, hvis den rammer din hud direkte, og det kan være en ubehagelig oplevelse. Du skal jo helst ikke risikere at blive syg på dine motionsture, så det er en god idé at investere i en vindtæt løbejakke.
Vindjakkerne i vores sortiment er lette og tynde jakker, da deres formål er at holde vinden ude, mens din egen kropsvarme under aktiviteter og træning sørger for at holde dig varm. En vindtæt løbejakke kan gå langt op i halsen, så der ikke slipper vind ind. Løbejakken fra Geyser har endda elastisk bånd i bunden af jakken samt i ærmerne, som lukker tæt til og sørger for, at hverken dine arme eller din overkrop bliver kølet ned af vinden.
Flere af vindjakkerne og de almindelige vindjakker er desuden vandtætte, så du foruden at være beskyttet mod vinden også er beskyttet mod let regnvejr. I Danmark er det nemlig ikke unormalt at støde ind i en lille byge, når du bruger tid udendørs med løb, cykling, vandring eller noget helt fjerde.
I vinterens kolde måneder kan du stadig have lyst til at træne udendørs og tage på løbeture, men det kan være en kold fornøjelse, hvis du ikke er ordentligt klædt på. Med en tyk og mere isolerende løbejakke kan du iføre dig et varmt lag, der sørger for, at din kropsvarme bliver tæt omkring kroppen, og at du derfor ikke bliver nedkølet, selvom temperaturen udenfor er lav.
Du kan også kombinere brugen af flere lag tøj, som samlet set kan give dig både isolerende, vandafvisende og vindtætte funktioner. Fx kan en tyk fleecejakke holde dig dejligt varm, mens en tynd skaljakke yderst giver effektiv modstand mod vejret. Ved at klæde dig i flere lag, kan du hurtigt tage lag af og på, alt efter om du får det for varmt eller for koldt.
Her på siden har vi samlet et stort udvalg af lækre løbetrøjer, så du kan blive godt klædt på til din næste løbetur eller udendørs træning. Du kan let bestille løbejakken online i vores webshop, og så sørger vi for at levere det direkte til din adresse!