Strik

Her på siden har vi samlet et bredt udvalg af strikkede cardigans, pullovers og tykkere fleecetrøjer, så du kan holde dig behageligt varm og lun både på arbejde og privat.  

Strikketrøje til mænd | Strikketrøje til kvinder | V-hals eller rund hals? | Strikket cardigan | Strikket fleecetrøje og -jakke 

Strikketrøje til mænd - pullover

Du går aldrig galt i byen med en klassisk strikket trøje, når det kommer til at holde varmen og være komfortabelt klædt på. En striktrøje kommer dog i mange forskellige modeller og bliver fremstillet i mange materialer. Derfor kan du her på siden finde striktrøjer, der egner sig særligt godt i forskellige situationer og miljøer.   

Den mest kendte strikketrøje er nok den lette, men godt isolerende pullover, som simpelthen er en sweater i blødt strikket materiale. Sådan en sweaterkan bruges i mange forskellige sammenhænge, og den er både rar at bære alene eller over en tyndere t-shirt eller skjorte.  

Flere af trøjerne her på siden er strikket i en unisexmodel, der passer særligt godt til den mandlige figur. Dette hænger sammen med, at trøjen har en enkel pasform, der falder pænt omkring kroppen, og hvor der er god plads til skuldrene. På den måde har du den bedste bevægelsesfrihed, og du bliver ikke begrænset i nogle af dine bevægelser.  



Strikket sweater med lommer

For ekstra god mulighed for opbevaring kan du her på siden finde striktrøjer med en stor lomme på brystet, hvori du kan opbevare de mest essentielle ting såsom nøgler, telefon eller pung. Dette er fx Natosweateren fra Portwest, der desuden har albue- og skulderbeskyttelse i ekstra slidstærkt materiale, hvilket forlænger sweaterens levetid, hvis den er udsat for hårdt slid. 

Udover Natosweateren er der også flere tykkere trøjer, der åbnes foran med en lynlås, og hvor der er lommer til opbevaring både foran og på brystet. Disse trøjer kan være fremstillet i bomuld, uld, nylon og fleece. 



Strikketrøje til kvinder

Hvis du som kvinde gerne vil have en striktrøje, der er syet en smule mere i facon, og som derfor fremhæver den kvindelige figur, er der et bredt udvalg af kvindemodeller i stort set alle typerne af trøje. For at se de modeller, der egner sig særligt godt til kvinder, kan du klikke på den lille firkant ud for filteret “Kvinde” i menuen øverst til venstre, hvorefter alle herremodellerne bliver frasorteret.  

Fra Cutter & Buck kan du få en moderne og elegant strikketrøje i blå eller off white, som har et flot mønster strikket på for- og bagsiden. Mønsteret er dannet ved hjælp af to forskellige strikketeknikker, hvilket giver en fin struktureret overflade med lodrette striber. Både mønsteret og sweaterens pasform er med til at fremhæve taljen og en smal figur, og den bløde bomuldsblanding, som sweateren er strikket i, gør den rar og behagelig at have på hele dagen. Du kan med fordel kombinere strikketrøjen med en lys skjorte, hvilket giver et klassisk og professionelt look. 



V-hals eller rund hals?

Ét af de punkter, hvor strikketrøjerne adskiller sig fra hinanden, er ved halsåbningen. Der findes nemlig både strikketrøjer med v-hals, rund hals, rullekrave og strikketrøjer med lynlås, der kan lynes halvt ned.  

For at gøre det let for dig at finde den strikketrøje, som du leder efter, kan du vælge underkategorierne “Strik med rund hals” og “Strik med v-hals" i menuen øverst til venstre og på den måde få et overblik over udvalget af striktrøjer i de to kategorier. Nedenfor kan du læse lidt mere om forskellen ved de forskellige halsåbninger og forhåbentligt blive klogere på, hvilken trøje der bedst opfylder dine behov og ønsker.  



Rund hals og v-hals

Den runde hals og v-halsen er den model, der minder mest om hinanden, og her er forskellen blot, at v-halsen går ned i en spids foran, hvilket gør, at mere af overkroppen bliver synlig. Hvis du derfor bærer en skjorte under striktrøjen, vil det være oplagt at kombinere v-halsen med et slips. En v-hals kan i nogle tilfælde få din overkrop og hals til at se længere ud, hvor en rund hals derimod vil få dine skuldre til at syne bredere. 



Rullekrave

Rullekraven er den type halsåbning, der går helt op til hagen, hvor der er et ekstra lag stof til at dække halsen og holde den varm. En rullekrave kender du måske som en turtleneck, og en rullekrave kan både have et enkelt lag stof eller være ekstra lang, så halsen skal foldes en gang eller to ned over sig selv. Et godt eksempel på en sweater med rullekrave er Cutter & Buck Blakely sweater, som er en sweater, der både har en blød rullekrave og et flot mønster med snoninger.  



Half-zip

Half-zip er på samme måde som rullekraven en lang hals, der går helt op til kæben, men den kan åbnes med en lynlås, så den får facon lidt ala en v-hals. En half-zip er et godt valg, hvis du somme tider får det en smule varmt, da du let kan åbne i halsen og få lidt luft ind mod huden, så du kan blive afkølet. Du kan få en half-zip sweater fra Cutter & Buck, der er fremstillet i den blødeste merinould, der næsten føles som cashmereuld. 



Strikket cardigan

Hvis du godt kan lide, at en tykkere trøje som en striktrøje kan åbnes, kan du vælge en strikket cardigan. Typisk lukkes en cardigan med fine knapper, så du selv kan vælge, hvor mange knapper du vil have lukket, men enkelte cardigans lukkes med lynlås.  

En cardigan i strik kan også have både rund hals eller v-hals, men typisk vil du ikke lægge helt så meget mærke til halsåbningen som i en almindelig sweater eller pullover, da det er rart have din cardigan til at stå åben.  

Både din cardigan såvel som lukkede striktrøjer kan være fremstillet i varierende materialer. Vi har et udvalg af trøjer i bomuld, nylon, polyester og fleece, og så har vi enkelte uld cardigans og sweatere.  



Strikket fleecetrøje og -jakke

Den tykkeste og nok også varmeste type af striktrøje, som du finder her på siden, er en strikket fleecetrøje. Dette betyder, at striktrøjen har samme egenskaber som en klassisk fleecetrøje, og at den derfor isolerer godt, når du begiver dig udenfor i koldere vejr.  

Du kan finde fleecetrøjer Matterhorn, der både fungerer godt som ekstra varmelag over en tyndere trøje og som isolerende jak under en skaljakke. Fleecejakkerne åbnes med en lynlås, og så er de typisk udstyret med praktiske detaljer såsom sidelommer og elastikkanter. 



Køb din næste strik hos Jysk Firmatøj

Hos Jysk Firmatøj ApS er vi glade for at kunne tilbyde et bredt udvalg af lækre strikketrøjer, der kan bruges både af mænd og kvinder. Vi sælger både til erhvervsdrivende og private, så uanset om du køber striktrøjer til hele virksomheden eller blot dig selv, kan du finde alt det du skal bruge her på siden. 

På mange af trøjerne - og alle vores andre produkter, er der desuden mulighed for at lave logotryk eller broderi, som fx kan være firmaet eller en sponsors logo. Du kan læse mere om mulighederne for logotryk og broderi her

Det er let og enkelt at bestille varerne direkte i vores webshop, og så sørger vi for at levere varerne lynhurtigt og direkte til din adresse. Hvis du har brug for ekstra vejledning eller hjælp til valget af strikketrøje, er vores dygtige personale altid klar til at komme med gode råd eller svare på spørgsmål - mød personalet her

Gå til top
star

Professionel rådgivning

Få professionel vejledning til sortiment fra vores erfarne sælgere.
star

Egen webshop

Webshop for erhvervskunder med mange fordele såsom fakturabetaling.
star

Logotryk- & broderi

Automatisk logotryk på dine bestillinger via din egen webshop.
star

Fri fragt over 999 kr.

100% klimakompenseret levering med GLS til pakkeshops & erhvervsadresser.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner og produktnyheder.
Trustpilot